Hirtshals Yard fik i år æren til Flisepudsning på Jepsens Plads

Tidligere borgmester Knud Størup overrakte i dag pudsegrejet til Rasmus og Jesper fra Hirtshals Yard

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1997 dage siden

I dag, kl. 11.00, var der Flisepudsning og kåring af Årets Virksomhed, på Jepsens Plads i Hirtshals. 

Arrangementet startede ud med velkomst af Jens Brændgaard, formand for Hirtshals Handelsstandsforening.


Jens Brændgaard byder velkommen til Flisepudsning. Foto: Line Bundgaard Nielsen.

Herefter blev der leveret sang af Klub 99, der var trådt til med kort varsel, idet Nordsøgarden desværre var lovet ud til anden side.

Efter lidt opstartsmusik holdt tidligere borgmester Knud Størup tale.

Knud Størup afsluttede iøvrigt talen med at understrege, at det nu må være sidste gang, at han holder tale til Flisepudsning, idet han har stået for det i 25 år og da mener at der til næste år, må være yngere krafter der træder til.


Tidligere borgmester Knus Størup holder hans, ifølge ham selv, sidste tale. Foto: Line Bundgaard Nielsen.

Efter talen blev det tid til at kåre Årets Virksomhed, og dermed til at give pudsegrejet videre. Sidste års Årets Virksomhed var Agathon og ejer Bent Agathon takkede af og bød de nye Flisepudsere velkommen.

Årets Virksomhed 2014 blev Hirtshals Yard, der ejes af Rasmus og Jesper, som takkede for hvervet og straks gik i gang med pudsearbejdet.


Rasmus og Jesper pudser for første gang flisen på Jepsens Plads. Foto: Line Bundgaard Nielsen.

Kommentarer & synes godt om