Rekord: 250 Blå Flag Strande i Danmark - lokalområdet får fem

Danmark har netop fået tildelt 250 Blå Flag Strande hvoraf fem går til lokalområdet ved Hirtshals

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Friluftsrådet har offentliggjort at der opsættes 250 nye blå flag på strande rundt omkring i landet. Heraf opsættes der fem flag i lokalområdet.

Følgende strande i Hjørring kommune får blå flag:
Lokale strande er streget under med rødt.

Friluftsrådet skriver:

I begyndelsen af juni bliver der hejst 301 Blå Flag i Danmark – 250 flag på strande og 51 flag på havne. Det er et rekordstort antal Blå Flag til Danmark. Det Blå Flag gives til både havne og strande, der gør en særlig indsats for miljø, sikkerhed og gode oplevelser ved vandet.
 
Det vidner om en fortsat interesse hos kommunerne for at støtte natur- og friluftsaktiviteter, mener Friluftsrådet, der uddeler det Blå Flag herhjemme:
 
- Det Blå Flag betyder meget for kommuner med kystturisme. Turisterne kender flaget, og ved at Blå Flag er lig med godt badevand og sikre badeforhold. Vi oplever, at der er stor prestige i at få flaget, og kommunerne og havnene arbejder hårdt for at leve op til kriterierne om sikkerhed, vandkvalitet og miljøformidling, siger Bjarke Lembrecht Fransen, der er projektleder på Friluftsrådets Blå Flag program.
 
Strande står for fremgang
 
Det er igen strandene, der står for fremgangen. I år er der fem helt nye strande med Blå Flag.
 
- Vi er meget tilfredse med den opbakning, kommuner og havne viser Den Internationale Blå Flag miljømærkningsordning. Vi glæder os over alle de friluftsoplevelser, som danskere og turister kan opleve i sommerperioden. Vi har for eksempel 13 Blå Flag Centre, der tilbyder naturaktiviteter ved vandet hele sommeren, siger Friluftsrådets direktør, Jan Eriksen.
 
Der er 48 Blå Flag-nationer verden over, og i år blev der i alt tildelt 4021 Blå Flag til strande og havne.

FAKTA

Det får du på en Blå Flag Strand

  • Rent badevand - der løbende kontrolleres i badevandssæsonen
  • Sikkerhed – der er altid redningsposter, og på de store strande er der bemandede redningsstationer
  • Miljøaktiviteter – som for eksempel et rørebassin i havnen, man kan også prøve at fange krabber eller lære om, hvad rent drikkevand betyder for dyrelivet.
  • Affaldsortering

 
Fejring ved Blå Flag hejsning
De fleste kommuner vælger at fejre tildelingen af Blå Flag med et arrangement, der suppleres med flere aktiviteter. Det sker i begyndelsen af juni. Det er muligt at finde mere information om arrangementerne på blaaflag.dk
 
Badesæsonen begynder 1. juni
Badesæsonen løber fra 1. juni til 15. september for de fleste kommuners vedkommende. I nogle kommuner afsluttes sæsonen den 1. september helt i overensstemmelse med Blå Flag kriterierne. I løbet af sæsonen vil Blå Flag kontrollører besøge alle havne og strande, der har fået tildelt flaget - dels for at møde de mange Blå Flag ansvarlige dels for at sikre at forholdene er i orden, når de mange gæster besøger destinationerne.
 
Kriterier for Blå Flag
Der er forskellige kriterier, der gør sig gældende, hvis en havn eller strand skal tildeles det Blå Flag. Se kriterierne på blaaflag.dk under henholdsvis strandgæsten og havnegæsten.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering