Politiet gennemfører igen kæmpe trafik-razzia mod spiritus

Fra den 16. juni og til den 22. juni afholder politiet i hele landet stor spiritus- og narko-razzia

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

- Det er den lyse tid på året, og vi ved, at de lange varme aftener inviterer til hygge med god mad og drikke, skriver Politiet på Facebook.

Derfor gennemfører politiet, fra den 16. juni og til den 22. juni en landsdækkende trafikkontrol, målrettet spiritus og narkotika.

Ved kontrol bliver der anvendt screeningsalkometre, som er hurtige at betjene. Af den grund kan politiet tjekke langt flere trafikantere, på kortere tid, med større mulighed for at afsløre spiritusbilister.

- Når vi går ud og fortæller om kontrollen på forhånd, så er det for selv at give folk chancen for at lade bilen stå, hvis de er påvirkede, siger lederen af Rigspolitiets færdselscenter, Frank Mathiesen.

Af samme grund har man i noget tid kunne se plakater hænge langs vejene, som skal minde folk om at aftale hvordan de kommer sikkert hjem.

- Når først man har åbnet den første flaske, så glemmer mange at holde øje med, hvor meget de har drukket. Vores råd er, at man maksimalt bør drikke én genstand, hvis man er i bil, så man ikke risikerer at køre spritkørsel, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering