I dag fejrede man 25 års jubilæum for Årets By

Eva Gry Due som for 25 år siden skrev brevet til Jyllands-Posten holdt også tale til arrangementet

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

I dag inviterede Hirtshals Handelsstandsforening til 25 års jubilæum, for Hirtshals som Årets By. Dagen startede ved Hirtshals Fyr klokken 11.00, hvor Handelsstandsforeningen serverede kaffe og rundstykker.


Rundstykker ved Handelsstandsforeningen ved fyret. Foto: Christian Holm Pedersen.

Herefter gik turen med Nordsøgarden til Den Grønne Plads, hvor der var en kort opvisning, hvorefter turen gik til Jepsens Plads hvor resten af arrangementet blev afholdt. Her spillede, og sang, Klub 99 også.


Glade Nordsøgarden-piger stiller op til et billede. Foto: Christian Holm Pedersen.

- Hirtshals skal være årets by, fordi styrken hos borgerne i Hirtshals er, at de har undladt at flytte, sagde daværende formand for kommitéen, Thor Petersen, for 25 år siden i 1989.

På Jepsens Plads var der efterfølgende tale ved Eva Gry Duve, som i 1989 skrev det udslagsgivende brev til Jyllands-Posten. Det var dette brev som gjorde, at Hirtshals blev kåret som Årets By.

- At der allerede er gået et kvart århundrede er simpelthen helt utroligt, men sådan er det og det vigtigeste er, at vi ikke spilder tiden men bruger den fornuftigt, sagde Eva i sin tale.

Opgaven lød på, i 1989, at finde byen hvor fantasien er trumf. Fantasien skulle være tilstede ved både private og virksomheder, og sådan var det den gang, men også i dag.

Eva fortalte også om ubåden i 1993, hvor en søfarts-interesseret brugte 23 millioner, på at hæve U534 fra 2. verdenskrig, fra havet ved Anholt, for derefter at sejle den til Hirtshals Flydedok.


Eva Gry Duve modtog en flot buket blomster efter talen. Foto: Christian Holm Pedsersen.

Da Hirtshals løb med sejeren som Årets By i 1989, sagde dommerne følgende:

- I Hirtshals er udviklingen sket på trods af yderligere omstændigheder, mens Æbletoft har fået meget foræret fra naturen.

- Der er simpelthen så dejligt i idyliske Æbletoft at folk flytter dertil, sådan er det ikke i Hirtshals. Styrken hos indbyggerne der oppe er at de ikke flytter væk derfra.

Eva sluttede af med at sige tillykke til Hirtshals, for titlen i 1989, og tillykke med også at være Årets By fremover.

Galleri

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering