Skybrud lammer midlertidigt Open By Night

Open By Night i Hirtshals er midlertidigt i bero på grund af massivt regnvejr

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.
Opdatering 19.36:
Regnvejret er stoppet og D.J. Søren pakker ud igen på Den Grønne Plads. 

Massivt regnvejr i form af et større skybrud, har for en stund sat Open By Night i bero.

Folk søger hen til deres biler, og faktisk er det meget få mennesker, som fortsat er tilbage i indre by. D.J.én, Søren Homann, har i øvrigt måtte pakke alt det elektroniske udstyr sammen for at undgå skader.

- Der har været fint vejr de forrige år, men det er da utroligt ærgerligt at det lige skulle komme nu, fortæller D.J. Søren Homann til Skipperposten.

Regnen startede så småt klokken 18.15, hvor også folk søgte hen til deres biler.

Der fortælles dog at man, hvis regnen stopper, genoptager eventen på Den Grønne Plads. Samtidig fortælles der at der selvfølgelig stadig er præmie uddeling klokken 21.00.

Kommentarer & synes godt om