Lions årlige turistfiskeauktion afholdt på Hirtshals Havn

Allerede fra klokken 11.00 havde man mulighed for at følge med i indpakningen af de friske varer

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1563 dage siden

I dag klokken 13.00 kunne man i auktionshallen på Norgeskajen, være med til at overvære og byde på de mange forskellige auktionsvarer.

Allerede fra klokken 11.00 havde man mulighed for at følge med i indpakningen og fremlægningen, af de friske varer. Fra klokken 11.30 blev det muligt at købe forfriskninger, fiskefrikadeller, stegte fiskefileter og fiskesuppe i den opstillede bodega.

Auktionen over de mange forskellige fiskearter og –produkter, der alle var pakkede i passende portioner, svarer til almindelige familieportioner. Det betød altså at feriefolket ikke var tvunget, til selv at skulle hjem og rense fisk.

Normalt er autionshallen som bekendt ikke åben for publikum, og det betød også at der selvom auktionen kaldes en turistfiskeauktion, også var mødt en del lokale borgere op.

I dag lå besøgstallet, ifølge klubbens medlemmer, på omkring 400 gæster. Det er dog et mindre fald i forhold til sidste år.

De udbudte varer, som bestod af friskfanget fisk og diverse røg – og konservesprodukter, blev i formiddags indsamlet hos blandt andre byens fiskeeksportører. Alle auktionsvarerne blev sponserer gratis til Lions-klubben, som betyder at de indkomne auktionsbeløb, går derfor ubeskåret til Lions humanitære arbejde.

- De forrige år har omsætningen lagt på omkring de 27.000 kroner vil jeg mene. I år går vi dog efter at komme op på de 30.000 kroner eller mere, fortæller et Lions medlem til Skipperposten.

Uddrag af varer på auktionen

  • Én Hummer: solgt for 270,00 kroner.
  • Fire ål: solgt for 80,00 kroner.
  • Én Laks: solgt for 130,00 kroner.
  • 1,5 kg rejer: solgt for 100,00 kroner.
  • To røget makral: 50,00 kroner.
  • Herudover blev der også solgt en kogebog

Galleri


Gæster nyder forskellige madvarer i den udendørs "Bodega". Foto: Christian Holm Pedersen.


Masser af glade gæster på auktion. Foto: Christian Holm Pedersen.


Mulighed for at få lagt sine friske fisk på is med det samme. Foto: Christian Holm Pedersen.


Auktion hvorpå en Laks forsøges solgt - og det blev den. Foto: Christian Holm Pedersen.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering