Sikkerhedsniveauet hos Fjordline hævet efter terrortrusler

Som resultat af terrortrusler i Norge har Fjordline forhøjet sikkerheden til niveau 2

Mere end 11 år siden

Fjordline har efter terrortrusler i Norge hævet sikkerheden, det betyder blandt andet at sikkerhedsfirmaet G4S oftere foretager stikprøver, ved terminalen i Hirtshals. På trods af truslerne melder Fjordline dog om problemfri trafik, men sikkerheden på ISPS-områderne er dog skærpet.

Sikkerhedsniveauet, som før var på niveau 1, er nu blevet hævet til niveau 2. Dog kan Fjordline ikke tjekke hver enkelt passager, da det er en næsten umulig opgave med alle de biler. I stedet bliver der foretaget stikprøvekontroller. Før blev der foretaget stikprøver på 2-5% af passagerne, efter truslerne er det steget til 20%. 

Men trods truslerne er der som sagt ingen trafikforstyrrelser.

Kommentarer & synes godt om