Lækre råvarer, kyndig vejledning og kreativitet

Madværkstedet foregår på Nordsøen Forskerpark torsdag fra kl. 11.00 til 15.00

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1568 dage siden

Lokale fiskeretter er inspirationen når der torsdag d. 31/7, i anledning af Hirtshals Fiskefestival, arrangeres Madværksted for hele familien på Nordsøen. Fiskekok og køkkenchef Ole Kjærsgaard Nielsen står bag idéen til madværkstedet som har til formål at inspirere familien til at lege og eksperimentere med fisk i køkkenet.

- Frisk fisk er en taknemlig råvare, da du med tilbehør, krydderier og lidt fantasi kan lave mange forskellige retter, og det tager ingen tid at lave lækker mad, fortæller Ole.

Helt praktisk foregår det sådan at 2 erfarne fiskere der er frivillige medhjælpere ved fiskefestivalen fileterer og flår fisken, som i år er kulmule. Derefter bliver familierne sat i gang i hold, hvor Ole rådgiver, inspirerer og vejleder store og små til selv at finde frem til en selvkomponeret fiskeret som til sidst bliver stillet på grillen, og nydt i fælleskab. ”Det er meningen at gæsternes egne opskrifter bliver skrevet ned, og samlet på vores hjemmesiden, så andre familier kan bliver inspireret til at få mere fisk ind i sin hverdag” tilføjer Ole.

Madværkstedet foregår på Nordsøen Forskerpark fra kl. 11-15. Det er gratis at deltage.

Foruden madværkstedet byder Nordsøen også på åbent hus i SINTEF, som er et norsk firma der bor til leje på Nordsøen Forskerpark. SINTEF har en af verdens 3 prøvetanke til test af for fiskeriredskaber. Her kan gæsterne opleve bølgemaskinen og se hvordan en model af en trawl reagerer på strømme og bølger, samt høre medarbejderne fortælle om deres spændende arbejde.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering