Planerne for Åben By i Tornby er lagt

Der er lagt op til hygge og sjov når der er Åbent By i Tornby lørdag den 30. august

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Der er lagt op til hygge og sjov når der er Åbent By i Tornby, lørdag den 30. august, hvor man bl.a kan får en snak med medlemmer af Tornby-Vidstrup erhvervsforening, hvor de uddeler gode råd over en øl eller sodavand.

Tornby Idrætsforening vil grille pølser der kan købes til fordelagtige priser ligesom Tornby Gl. Købmandsgård deler smagsprøver ud på bjesk.

Yxenborg rollespilsforening viser hvad de står for ligesom spejderne vil være at finde på pladsen foran Dagli’ brugsen.

Bestyrelsen fra brugsen vil fortælle om et nyt godt initiativ, hvor der håbes på at få samlet penge nok ind til en ny hjertestarter, der skal hænge ved dagli brugsen, som jo er et centralt sted.

Der bliver en masse sjov for børnene, hvor der bliver afholdt børneloppemarked, her kan børnene møde op med legetøj som de så kan sælge (og måske får noget andet med hjem) ligesom der vil være guldgraveri i en stor sandkasse - der er fine præmier. Så der er alt mulig grund til at møde op til en dag hvor byen samles om at have det sjovt og hyggeligt.

Pressemeddelse af Bente Maibom, Dagli Brugsen Tornby.

Kommentarer & synes godt om