Nordjyllands Trafikselskab forsinkede gymnasieelever i går

Flere elever fra Hjørring måtte i går tilbringe over en time i regnvejr for at vente på bussen

Mere end 11 år siden

DSB arbejder mellem Aalborg og Århus, Nordjyske Jernbaner kører efter sommerkøreplan og Nordjyllands Trafikselskabs rute 224 kører 45 minutter senere end den plejer.

Angiveligt på grund af den nye skolereform, kører NTs rute 224 omkring 45 minutter senere end før sommerferien, dette betyder at elever og andre passagerer fra Hjørring, som ankommer som Hirtshalstoget klokken 14.05, 14.37 eller 15.05, skal vente helt til klokken 15.50, for at kunne komme med bussen videre til Tversted, Bindslev og Sindal.

Denne forsinkelse skabte mandag eftermiddag større irritation ved banegården i Hirtshals.

- Jeg er meget irriteret over at skulle vente næsten en hel time, jeg plejer bare at kunne gå direkte over i bussen og så passede det hele vejen, også med folkeskolen i Hirtshals, sådan fortæller en gymnasieelev til Skipperposten.

Det er angiveligt den nye skolereform som er skyld i bussens ændrede køreplan, og sammen med at Nordjyske Jernbaner i øjeblikket kører efter sommerkøreplan. Sommerkøreplanen hos Nordjyske Jernbaner ændres da tilbage til normal-køreplan den 17. august, og hvordan tiderne passer derefter vides på nuværende tidspunkt ikke.

- Det er utroligt at man ikke tilpasser tiderne, buschaufføren havde over en times pause i Hirtshals hvor han fortalte at han ikke havde noget at lave. Hvorfor kører man så ikke en ekstra tur?, afslutter gymnasieeleven.

Kommentarer & synes godt om