Så går jagten igen ind ved Uggerby å Cup 2014

Så går jagten igen ind på de store havørreder i Uggerby å

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og omegn (SFHO), der blev stiftet 15. marts 1929 afholder i dagene 12-14. september, for 11 år i træk, sin årlige store fiskekonkurrence, hvor der dystes i at fange den største havørred. SFHO  har i dag omkring 400 medlemmer, hvoraf de 50 er juniorer.  Foreningen har til huse på Kochsvej 14 i Hjørring, hvor der afholdes forskellige aktiviteter.

Konkurrencen er åben for alle og man har mulighed for at prøve kræfter med de store havørreder eller nyde den smukke natur der findes ved Uggerby å.

Der er igennem de sidste år fanget store havørreder i Uggerby å, hvor der 2001 blev fanget en kæmpe havørred af Niels Gårdbo, på ikke mindre end 11.7 kg.

Der er præmier for ikke mindre end 100.000 kr. hvoraf førstepræmien har en værdi af 20.000 kr. for den største havørred.

På deltagerbeviset kan man ikke mindre vinde, en drømme fiskerejse, til Island, hvor man kan prøve kræfter med den islandske laks. Rejsen har en værdi af 18.000 kr.

For juniorer til og med 15 år er der præmier til alle uanset fangst.

Der fiskes i alt på 10 forskelle arter af fisk i Uggerby å og der er fine præmier på alle.

Kommentarer & synes godt om