B75 på 2. pladsen i Junior-Division

B75´s juniordivisionshold består i sandhed af toppen af Danmarks juniorer

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1479 dage siden

B75´s juniordivisionshold består i sandhed af toppen af Danmarks juniorer, nemlig Morten Iskov Christensen og Ronni Gravesen fra Hirtshals, Frederik Lund Kjeldsen fra Hjørring, Oliver Thomsen fra Frederikshavn og Daniel Pedersen fra Skagen B75.

Selvom nogle af drengene har et pænt stykke vej til B75 i Hirtshals, har de i flere år spillet i Hirtshalsklubben og flere gange ugentligt taget turen til Hirtshals for at træne.

Det er således et godt sammentømret hold, som lørdag d. 27/9 satte kursen imod Odense Kaserne Hal, hvor sæson 2014/2015 skulle indledes med kampe imod OB og Viby BTK.

Første kamp var imod værterne OB. B75 stillede op med Morten, Ronni, Oliver og Frederik; imens Daniel sad over i denne kamp.

Det blev indledningsvis en spændende affære, hvor holdene fulgtes pænt ad til stillingen 3-3. Men herefter rykkede vendelboerne fra hjemmeholdet og kom foran 7-3. Kampen sluttede 8-4 til B75, og to point kunne sættes ind på kontoen.

I dagens anden kamp imod Viby BTK fra Århus, sad Frederik over, og som hans afløser, kom Daniel i aktion. Det blev en særdeles spændende og meget lige kamp. Holdene fulgtes godt ad indtil stillingen 5-5. Desværre for B75, endte kampen med en 8-5 sejr til Viby BTK.

- Det var en meget tæt kamp, og jeg er sikker på at vi vinder over dem næste gang, sagde holdleder Carsten Pedersen, som udover træner Jakub Dorocinski, var med i Odense, umiddelbart efter kampen.

Lørdagens resultater placerer B75 på 2. pladsen, og trods nederlaget imod Viby BTK, var humøret blandt drengene stadig højt på turen hjem ad.

Næste opgave i Junior Divisionen er en hjemmekamp på Ulvkærskolen i Hirtshals onsdag d. 8.oktober kl. 19.30 imod Søhøjlandet.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering