Notice: Undefined index: id in /var/www/skipperposten.dk/public_html/pages/Artikel.php on line 29

Politiet leder efter forsvunden paraglider ved Lønstrup

En større eftersøgning er sat i gang ved Lønstrup, da en paraglider er forsvundet

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

En større eftersøgning er sat i gang ved Lønstrup, da en paraglider er forsvundet på vej vest fra stranden. En kvinde så en paraglider flyve ud over havet søndag aften ved Lønstrup.

Paraglideren så ikke ud til at være i kontrol, og politiet har derfor sendt en båd og helikopter ud for at finde ham, fortræller Nordjyllands Politi til TV2.

- Han flyver mod vest ud fra Lønstrup, og det er hendes vurdering, at han er i problemer, siger vagtchef Henrik Beck til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.55, og ifølge den tyske paragliders kone, så tog han ud klokken 18.30, oplyser politiet til TV2.

- En paraglider kan flyve to til tre timer, og nu er klokken 20.30, så vi tager det meget alvorligt, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi til TV2.

En helikopter er nu lettet fra Aalborg for at lede efter manden. Samtidig er en båd sejlet fra Hirtshals og politiet har folk på stranden.

Kommentarer & Synes godt om