Elever fra forskelige skoler fik unik operaoplevelse

Elever fra blandt andet Tornby-Vidstrup og Hirtshals Skole var med en tur i Aalborg

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1475 dage siden

Det summede af liv i AKKC, da elever fra folkeskoler i Fjerritslev, Aabybro, Nørhalne, Tornby-Vidstrup og Hirtshals sammen med gymnasieelever fra Vesthimmerlands og Morsø Gymnasium og Aalborg Katedralskole torsdag 2. oktober overværede generalprøven til operaen La bohème med Den Jyske Opera.

Forud for oplevelsen af generalprøven havde Den Jyske Opera i samarbejde med Jammerbugt og Hjørring kommuner afholdt workshops, så eleverne kunne få et indblik i den spændende verden, der ligger bag en stor operaopsætning.

Festlige introduktioner

Inden tæpperne gik til generalprøven på den store veludsmykkede scene i Aalborghallen fik elever fra Fjerritslev og Aabybro en festlig introduktion med både sang, kostumer og fortællinger om den opera, de skulle overvære kort efter.

Også Aalborg Katedralskole blev introduceret til Puccinis tragiske kærlighedshistorie i La bohème af Lene Juul Langballe fra Den Jyske Opera inden generalprøven, og hun var begejstret for den opmærksomhed og medleven de nordjyske elever gav projektet. ”Det har været en dejlig oplevelse at være i Aalborg, eleverne var helt specielle, dejlige, lydhøre og medlevende”, fortalte hun.

Og så kunne forestillingen ellers begynde – og skulle man tro, at det ikke var muligt for op mod 350 elever at være bumstille i en stor sal til en opera, så tog man fejl. Der var stiltiende forbavselse fra elevernes side, både over musikken fra Aalborg Symfoniorkester, scenen med den store, flotte scenografi og sangen fra de mange dygtige solister og korister. 

Møde med stjernerne fra scenen

Da de nordjyske elever havde set generalprøven på den flotte opera, kunne det næste møde finde sted. Denne gang fik elever fra Nørhalne, Tornby-Vidstrup og Hirtshals skole mulighed for at møde nogle af de børn, der spiller med og synger i kor i La bohème.

Eleverne greb muligheden til at stille spørgsmål til børnestjernerne om, hvordan det er at spille med i en opera, hvor lang tid de har øvet, hvor meget de tjener og meget mere.
Gymnasieeleverne fra Vesthimmerlands og Morsø Gymnasier fik også mulighed for at komme tæt på et par af operastjernerne fra forestillingen.

De havde inden generalprøven været til en workshop, hvor de havde arbejdet med de forskellige karakterer og musikken i operaen, og de kunne så vende deres nye indvundne oplevelser med operastjernerne.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering