Indbrudstyve taget på fersk gerning i Eurospar

Onsdag aften klokken 23.31 gik alarmen i Eurospar på Margrethevej i Hirtshals

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

I går, onsdag, aftes omkring klokken 23.31, gik alarmen i Eurospar, på Margrethevej i Hirtshals. To mænd på henholdsvis 22 og en 20 var i færd med at begå indbrud i butikken. De slap væk med nogle byttepenge og spiritus.

- Vi ankom til stedet sammen med købmanden og kunne se på overvågningen, at de to mænd stadig var på området. Den ene slap væk, men vi fandt ham senere, da vi ville undersøge den anholdtes hjem, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen til TV2Nord.

De to mænd var berusede og har tilbragt natten i detentionen i Frederikshavn. Her vil de fortsat opholde sig, indtil de vil blive afhørt og derefter løsladt.

Kommentarer & synes godt om