B75: God dag for B75´s drengehold

Det var ikke kun B75´s seniorer, som var i aktion lørdag den 25.oktober

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Det var ikke kun B75´s seniorer, som var i aktion lørdag den 25.oktober. B75´s drengehold, bestående af Michael Bech, Nicklas Bjerregaard, Jens Larsen og Mathias Trøster var i Hjallerup for at spille 3 turneringskampe. Dagens modstandere var HØST, Hjallerup og Randers. Med på turen til Hjallerup var de to engagerede forældre Pernille Bech og Bo Christensen; og som coach var fra klubben den tidligere Paraolympiske guldvinder fra OL i Atlanta i 1996 Brian Nielsen med for at hjælpe drengene.

Drengene havde en rigtig god dag, som da også, som dagen skred frem, bød på bedre og bedre resultater.

Første kamp var mod Høst. Høst stillede op med et stærkt hold, og B75 drengene måtte se sig besejrede med 6-1. Mathias Trøster stod for B75´s ene sejr i denne kamp.

Anden kamp stod imod Hjallerup, og selvom drengene desværre tabte, var nederlaget dog denne gang knap så stort. Hjallerup vandt 7-3. I denne holdkamp vandt Michael 1 kamp, og Nicklas vandt 2 kampe.

I sidste kamp vandt B75 drengene 6-4 over Randers. Mathias vandt 1 kamp, Michael 2 kampe og Nicklas vandt alle sine 3 kampe. ”Vi spillede virkelig godt og alle præsterede virkelig op til vores bedste. Jeg vil bare sige tak til Brian for at coache os; han havde nogen rigtig gode råd. Hvis det ikke var for ham havde vi nok tabt alle kampene.” udtaler en glad Nicklas Bjerregaard efter kampen.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 2.551* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering