Hyggelig bazar hos ´´Stoppestedet´´ i Sømandskirken

I dag, klokken 13.00, åbnede ´´Stoppestedet´´ dørene til deres bazar i Sømandskirken for andet år

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1483 dage siden

For andet år i træk afholder klubben ´´Stoppestedet´´ i dag bazar, i Den Svenske Sømandskirke på Skagerakvej i Hirtshals. Bazaren består af små boder, hvor medlemmerne i klubben kan komme og vise deres håndværker frem, samt sælge lidt af de ting, som de kan undvære.

- Sidste år var en stor succes, det er blandt andet også derfor vi holder arrangementet igen i år, siger Inger Fogh Jensen, som er formand for klubben, til Skipperposten.

Udover den årlige bazar afholder klubben også ugentlige møder, hver tirsdag, i Den Svenske Sømandskirke. Da klubben startede afholdt man møder på stationen i Hirtshals, deraf kommer også klubnavnet: ´´Stoppestedet´´.

Hver tirsdag samles omkring 35 af de 60 medlemmer i klubben, til snak, strik og samvær, i aldersgruppen fra 30 år og op til 80 år, men det betyder intet at aldersgruppen spænder bredt.

Udover boder i Sømandskirken, kunne der også købes kaffe og kage, for kun små 10 kroner og overskudet deraf går til klubben, som så får mulighed for at arrangere en hyggelig udflugtstur, til forskellige steder i landet.

- De medlemmer vi har i klubben er mest fra lokalområdet, men der kommer også folk helt fra Hjørring og Tversted, samtidig spænder alderen på medlemmerne faktisk fra 30 til 80 år, men det betyder ikke noget, afslutter Inger.

I dag var der, klokken 14.00, samlet omkring 60 mennesker til hyggelig bazar i Sømandskirken.

Stemningsbilleder fra arrangementet

Kommentarer & synes godt om