Bygma undergår kæmpe store forandringer

Den 15. marts skal et totalt anderledes og om møbleret byggemarked stå klart

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Allerede nu er man hos Bygma i Hirtshals gået igang, med at om møblere hele forretningen. Den 15. marts 2015 skal butikken nemlig stå klar, med helt nye varer og anderledes indretning.

Man har i Bygma allerede flyttet området med belysning og erstattet det med en enkelt væg, med diverse belysningsartikler. I dag var man i Bygma igang med at fjerne hylder og gøre klar til yderligere omrokering.

Planen er at varelageret skal reduceres, der skal være mere fokus på sikkerhedsartikler, som sikkerhedssko og sikkerhedstøj, og mindre fokus på havemøbler, griller, planeklippere og værktøj.

Planen med det nye byggemarked er også at det skal henvende sig mere til det professionelle, og mindre til private.

Det gøres lættere at være tyv

Den nye indretning i butikken kommer til at betyde at hylder, som i dag står på lige række set fra kassen, skal til at stå på skrå. Dette betyder at der ikke vil være lige så meget udsyn og overblik over butikken som hidtil.

Sidste omrokering var i 2009-2010, hvor man reducerede VVS-afdelingen med hele 100 varenumre. Samtidig blev også 26-28 fag fjernet.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering