Bergensfjord forventes i havn søndag morgen

150 passagerer og 75 besætningsmedlemmer har det godt efter over 24 timer på havet

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

150 passagerer og 75 besætningsmedlemmer på Bergensfjord var har siden fredag været fanget ombord på Bergensfjord udfor Norge, efter den fredag sejlede fra Hirtshals, og mod Bergen med ankomst klokken 13.00.

I dette øjeblik er skibet stadig ikke kommet i havn, men efter mere end 24 timer på vandet forventer Fjord Line at nå Stavanger klokken 08.00 her søndag morgen.

Bergensfjord kunne lørdag ikke komme i havn, da stormen havde ødelagt fenderene på havnen i Bergen, der beskytter skibene når de lægger til.

Først var planen klar, men i stedet for at vendte skibet for at nå til Stavanger, måtte man droppe den plan, da stormen var for voldsom.

Færgen har derfor sejlet frem og tilbage i fjordene mellem lørdag og søndag, hvor vejret var mere roligt end på åbent hav. 

Fjord Lines danske direktør Gert Balling oplyser tidligt søndag til TV2, at passagerne har det godt.

- Vi beklager, at det blev en noget længere tur for passagererne end forventet. Det er svært at forudsige vejret, det er vi ikke herre over. Passagererne har fået noget at spise ombord og får også noget morgenmad i dag, siger han til tv2.dk.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 852* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering