Nordsøen Oceanariets rude er nu endelig på plads

Efter omkring fem forsøg i løbet af dagen er Nordsøen Oceanariets nye rude endelig på plads

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1403 dage siden

I dag inviterede Nordsøen Oceanarium til en once-in-a-lifetime oplevelse på Oceanariets parkeringsplads, hvor to gigantiske kraner skulle løfte den 38 tons akrylrude ind i Oceanariebygningen. Den store kran, som er en 500 TS vejer 90 ton, er 20,5 meter lang og kan rigges op til 145 meter, stod allerede tidligt tirsdag morgen klar til dagens opgave, som stod til at starte klokken 10.00.

Da klokken så blev 12.00 måtte man indse, at der desværre var for meget vind, hvor 9 m/s i stød var tilladt, var der omkring 10 m/s i stød, hvilket betød at løftet måtte udskydes. Herefter opdaterede Oceanariet flere gange deres hjemmeside med nye tider, men først klokken 22.50 var den store rude løftet ind i bygningen

- Ruden skal løftes op fra jorden, vendes i lodret stilling, hejses op i luften og ind igennem taget på oceanariebygningen. Til sidst stilles ruden ned på plads i oceanarietanken. Af sikkerhedshensyn er der adgang forbudt i hele Oceanariebygningen under løftet. Der er også begrænset adgang på parkeringspladsen, og der vil være særlige områder for publikum og presse, sådan skrev Oceanariet op til arrangementet, som ingen havde troet ville tage fra 09.00 morgen og til sen aften.

Vinden bestemte farten, men nu er den 38 ton akvarierude, med 14 timers forsinkelse, (efter den oprindelige tidsplan) endelig på plads nede i oceanariet. Med stor præcision og samarbejde mellem dygtige og professionelle fagfolk gik det komplicerede løft lige efter bogen. Ruden blev placeret på jernbøjler i åbningen, og vil derfra stille og roligt blive skubbet på plads.

- Klokken 16 lykkedes det at løfte en bomlift ind i Oceanariet, men så øgede vindhastigheden igen og selve rudeløftet blev igen udsat. Med en portion tålmodighed og en måske endnu større portion held, da vejrudsigten slet ikke så mere lovende ud i løbet af aftenen, så lykkedes det endelig, midt på aftenen, at løfte ruden op i luften og vende den til lodret, som var den position den skulle hejses op over bygningen og ind i oceanariebygningen, skriver Oceanariet.

De næste 2 uger vil eksperter fra det japanske firma Nipura, som også har produceret ruden, lave fugerne på det enorme stykke akryl. Det nyrenoverede oceanarium åbner for gæster i påsken 2015. 

Da ruden stod sikkert på platformen i Oceanariet fik gæsterne mulighed for at komme ind i bygningen, hvor de kunne se på da ruden blev skubbet på plads.

FAKTA OM RUDEUDSKIFTNINGEN

  • Oceanariet er et af de største akvarier i Europa. Det er en 33x22 meter stor ellipseformet tank med en vanddybde på 8 meter. Det indeholder 4.500.000 liter frisk havvand.

  • Den største rude i Oceanariet er den er 12 meter lang, 6 meter høj, 41 cm tyk og vejer 38 ton.

  • I 2003 ødelagdes oceanariebygningen af en brand, og det er eftervirkninger af branden der er årsag til at ruden skal skiftes ud.

  • Personale fra Nordsøen Oceanarium har været i Japan og Dubai for at kigge på og udvælge producent til den ny rude.

  • Valget faldt på Nipura fra Japan, der også har produceret en af verdens største akvarieruder, i Dubai Mall. Den er 32,8 m lang, 8,3 m høj og 75 cm tyk.

  • Eksperter i vandbehandling og akvarier, Aqua Teknik fra Esbjerg, er leverandører af ruden, og har også ansvar for ruden under transporten.

  • Den første rude blev leveret i Hirtshals i 1998 i 5 stykker og limet sammen på plads. Denne rude samlet i et stykke.

  • Ruden blev transporteret med fragtbåd fra Kobe i Japan, og var 55 dage undervejs, inden den ankom til Bremerhaven i Tyskland.

  • Turen på lastbil fra Bremerhaven til Hirtshals var en kompliceret del af transporten, da man kun måtte køre om natten, og maks 60 km/timen på grund af rudens størrelse.

  • Kranen der skal løfte ruden ind i bygningen og på plads i oceanariet vejer, er 20,5 meter lang, 4 meter lang, 3 meter bred, og vejer 90 ton. 

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering