Rasmus Jespersen modtog Spar Nords Kulturpris

Lørdag modtog Hirtshals Musikforenings formand, Rasmus Jespersen, Spar Nords Kulturpris

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1422 dage siden

Lørdag modtog Hirtshals Musikforenings formand, Rasmus Jespersen, Spar Nords Kulturpris. 

I omkring 12 år har Rasmus Jespsersen siddet som formand for Hirtshals Musikforening og i den periode har foreningen haft et imponerende højt aktivitetsniveau

- Hirtshals Musikforening er med Rasmus Jespersen ved roret blevet en af kommunens førende kulturformidlere, sådan skriver Hirtshals Musikforening.

Hirtshals Musikforenings flagskib er det årlige tilbagevendende arrangement Musik Under Trappen, otte dage med gratis koncerter i teltet neden for trappen på Hirtshals Havn.

Et arrangement der er til stor glæde for såvel lokale borgere, gæster fra hele kommunen, som for mange turister. Et arrangement, som også lokale handlende nyder godt af i kraft af de mange tusinde gæster.

Musik Under Trappen mobiliserer og bakker op om det lokale musikliv. Arrangementet stiller scene, professionelt udstyr og ikke mindst et stort publikum til rådighed for mange lokale bands fra alle genre af musikkens verden.

Alle har mulighed for at komme på scenen uanset talent og genre. Jeg har fra sidelinjen fulgt arrangementet i mange år og bliver hvert år imponeret over, at man på frivillig basis kan løfte et så stort arrangement, hvor alle arbejder og spiller gratis. Det kræver selvfølgelig en stor hær af frivillige hjælpere, men uden en dygtig og motiverende formand som Rasmus Jespersen gik det ikke. 

- Hirtshals Musikforening

Hirtshals Musikforening er ikke kun Musik Under Trappen, faktisk står foreningen for en lang række andre koncerter rundt i Hirtshals, herunder i Kulturhuset Den Svenske Sømandskirke, på Nordsøen Oceanarium og på Hotel Hirtshals.

- Rasmus Jespersen har også lagt et kæmpe arbejde i at få Hirtshals' kulturhus Den Svenske Sømandskirke op at stå. Huset bruges dagligt af alt fra lokale orkestre og kor til en syklub, skriver Hirtshals Musikforening.

Skipperposten ønsker også Rasmus Jespersen tillykke med den flotte pris.

Kommentarer & synes godt om