På grund af overflytning til ny udbyder kan der opstå problemer, og/eller fejl, på siden. Vi forsøger at rette problemerne hurtigst muligt.

Spiritusbillist påkørte modkørende bil i Sindal

En mand mistede søndag herredømmet over sin bil og påkørte modkørende bil

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

En mand blev i søndags om eftermiddagen sigtet for spirituskørsel i personbil på Lendumvej i Sindal.

Manden mistede herredømmet over bilen og påkørte en anden bil i den modsatte kørebane, hvorefter manden endte med bilen i grøften. En alkometertest viste herefter en promille på 1,68. Derudover blev manden sigtet for at køre bil i frakendelsestiden, med manglende registrering af køretøjet og uden forsikring.

Udover manden sad to andre personer i bilen, og i den påkørte bil befandt sig en person. Ingen af personerne kom til skade. Den påkørte bil blev beskadiet på frontens højre side, idet forhjulet var punkteret samt metal og plastic var ødelagt.

Når du drikker alkohol, påvirker det din krop og dine sanser, og det har indflydelse på din kørsel. Med en promille på bare 0,2 har dine øjne svært ved at fokusere og omstille sig fra lys til mørke.

- Nordjyllands Politi.

Kommentarer & Synes godt om