Maria Montell satte lørdag gang i Hirtshals

Lørdag klokken 12.00 gav Maria Montell koncert på Jepsens Plads

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Lørdag klokken 12.00 trillede en kassebil ind på Jepsens Plads og indeni var Maria Montell klar til at give koncert. Sammen med hendes guitarist var Hirtshals det fjerde sted Maria i dag optrådte, udover blandt andet Brønderslev og Dronninglund.

I samarbejde med Se & Hør kunne man under koncerten deltage i en konkurrence, med mulighed for at vinde et 3-måneders abonnement på Se & Hør. Vinderen blev udtrukket omkring 20 minutter inde i koncerten, men det viste sig dog at den heldige vinder, som blev ringet op, ikke besvarede sin mobiltelefon og man måtte derfor annoncere vinderen på scenen.

Trods det triste vejr var Gang i Danmark tilfredse og glade for de mange fremmødte, som under koncerten kunne nyde en kaffe og/eller bjesk fra Handelsstandsforeningens Aktivitetsvogn.

Arrangementet blev stablet på benene af Gang i Danmark i samarbejde med Hirtshals Handelsstandsforening.

Hvad er "Gang i Danmark"?

“Gang i Danmark” er en aktivitet som afvikles fra en mobilscene, der er selvforsynende med strøm via solpaneler på bilens tag, og som denne gangskal have plads på Jepsens Plads i Hirtshals. Planen med det relativt nye konceptet er at det skal skabe oplevelser, øge kundestrømmen, bygge loyalitet i forskellige byer i Danmark.

Gang i Danmarks fokus er at fastholde byernes kunder og udvikling af aktiviteter i byens handelscentrum. Initiativet bag Gang i Danmark bygger på kædetankegangen og er resultatet af 48 danske byers samarbejde.

Hvem er Maria Montell?

Maria Montell brød igennem i 1994 med sit første soloalbum "Jeg er her for dig", her havde hun allerede mange års sangerfaring bag sig fra barndommen og ungdommen i Helsingørs musikmiljø samt fra en årrække som korsanger for blandt andre Dodo & The Dodo’s og Orup. To år senere fulgte hun op på debuten med albummet "Svært at være gudinde", hvorfra singlen ‘Imens hun sang‘ (di da di) blev et kæmpehit først i Danmark og siden i udlandet i en engelsk version.

Sangene på det kommende soloalbum har fået lov til at modnes, indtil hun var parat til som tekstforfatter og kom- ponist at tage livtag med, hvordan det er at være voksen og tage stilling til, hvad ens højeste værdier er.

Udover musik, som Maria Montell taler smittende forelsket om, har noget af det vigtigste i de senere år for hende været de tre børn, hun har sammen med sin mand, filminstruktøren Tomas Villum Jensen. Svensk jazz, nordiske viser, brasiliansk bossanova og Motown soul er noget af det, hun har lyttet til og også som musiker ladet sig inspirere af, når hun har optrådt med blandt andre jazzpianisten Thomas Clausen. Derudover har hun altså hørt inderligt efter, hvem hun selv er og samtidig skrællet mest mulig overflødig støj fra omverden væk. Som hun siger:

‘’Med årene bliver jeg mindre bange for at stå ved, hvem jeg er og mere fokuseret på det, der er det vigtige for mig. Jeg tror, at mange kvinder på min alder kender følelsen af, at tiden pludselig synes at gå alt for hurtigt, og at man skal løbe så stærkt, at man næsten ikke når at nyde sine børn. Selv om det er lige nu, vi har dem. Jeg vil hellere have færre materielle ting og mere tid end omvendt. Det handler ‘Jeg trykker på stop’ om.

Maria Montells kommende album "NU", er delvist  indspillet i Stockholm og København sammen med produceren Gunnar Norden, der blandt andet stod bag Lisa Ekdahls første udgivelse “Vem vet” Gunnar og Maria har kendt hinanden i 10 år og NU blev det så til et svensk/dansk samarbejde med svenske og danske musikere.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 853* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering