I morgen intensiverer politiet jagten på fartglade bilister

Nordjyllands Politi har fået 10 splinter nye fotovogne - som kan fange endnu flere end hidtil

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1660 dage siden

I morgen intensiverer Nordjyllands Politi kampen mod fartglade billister. Det sker når Nordjyllands Politi sender de 10 nye fotovogne rundt om i Nordjylland for at fange fartsyndere.

I stedet for radarståler benytter de nye fotovogne nu laserstråler, som skydes mod bilisterne hvis de kører for hurtigt. Derudover kan det nye udstyr også tages ud af bilen og stilles op til 50 meter fra fotovognen, hvilket betyder at man måske ikke engang opdager kameraet før det er for sent.

De 10 nye fotovogne har digitalkameraer, hvor billedkvaliteten i forhold til de tidligere fotovogne er noget bedere, derfor er det nu også slut med at slippe for bøden, fordi fotoet er for dårligt. Laserstrålerne som de nye fotovogne benytter kan og række længere ud, og det betyder at politiet får nu et søgeområde på op til 75 meter.

På det nye udstyr er monteret to kameraer, som selv ud af hvilket der kan tage det bedste billede. Derudover kan de nye fotovogne måle over hele fire vejbaner i begge retninger.

Fremover vil Nordjyllands Politi være ude med fotovognene mindst 10.000 timer om året - mod i dag 4.000 timer.

Kommentarer & synes godt om