Wified skiftede onsdag flere steder deres switches

Internet-firma Wified fra Hirtshals skiftede onsdag switches ud flere steder

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Da SKIPPERPOSTEN onsdag aften møder Morten Lauritsen i det lille hus under antennen i Åbyen er han i fuld gang med at forbedre kundernes oplevelse af deres internetforbindelse.

- Jeg er igang med at skifte en switch, som skal sørge for bedere internet. Den nye switch kan trække en del mere hver vej gennem kablerne, fortalte Morten til SKIPPERPOSTEN.

Udover switchen i Åbyen, fik også andre steder i dag nyt grej, blandt andet blev der skiftet udstyr i Horne, Tornby og Bindslev, samt mellem Horne og Hjørring.

- De fiberkabler der bruges koster 40.000 kroner stykket, så ledningerne skal sættes rigtigt i så vi ikke brænder nogle af dem over, fortsatte Morten.

Morten ejer sammen med lillebroren Kasper firmaet Wified.dk, som ikke er mere end 10 måneder gammelt og som drives fra privatadressen i Hirtshals.

Efter skiftet tog det små fem minutter før det nye system var startet op og klar til drift, og da først systemet havde fået kontakt med masten ved Hjørring spillede det hele igen.

Mens det nye udstyr kommer på plads virker kundernes internet ikke og derfor skal det gå hurtigt. Det må man også sige at det gjorde, for der gik ikke mere end cirka 15 minutter fra Morten rykkede ind og til at systemet var i fuldspring igen.

- Vi har prøvet en gang før hvor vores internet var nede, det var fordi at nogle havde gravet et af vores kabler over. Det bliver dog somregel lavet indenfor 12 timer, afsluttede Morten.

Wified er bestemt en iværksættervirksomhed med drive, som sætter fokus på kunden og klarer arbejdet lynhurtigt når det kalder. Besøg Wified på deres hjemmeside her.

Kommentarer & Synes godt om