Gry Larsen er Last Stop Shops nye køkkenleder

Last Stop Shop fik søndag ny køkkenleder og flere ting skal nu fornyes

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1375 dage siden

I søndags startede Gry Larsen på sit nye arbejde, som køkkenleder hos Last Stop Shop i Hirtshals. Gry's opgave bliver at få styr på køkkenet, samt sørge for nye og spændende retter i menukortet, derudover kommer hun muligvis til at rekutere nye medarbejdere til køkkenet.

- Noget af det første jeg vil gøre er at kigge på menukortet, blandt andet skal der nye danske retter på menuen, og så vil vi have "dagens ret" alle dage pånær lørdag, fortæller Gry til Skipperposten.

Nogle af tingene som på menuen skal fornyes er stjerneskud. Planen er at det nye stjerneskud på menuen skal være et "rigtigt" stjerneskud, med to stegte og en kogt. Herudover kommer der rejer og laks på toppen - men ikke røget laks understreger Gry.

- Tingene skal være i orden i et køkken og det er det jeg er her for. Jeg vil sørge for at tingene er helt i orden når de serveres - og jeg har mange nye idéer til menukortet, fortæller Gry.

Gry tilbereder en god Bacon Cheese Burger i Last Stop Shops køkken

Udover stjerneskud håber Gry på også at kunne skrive Fish'n'chips på menukortet, samtidig er planen også at en god Wienerschnitzel af kalvekød, lavet på panden og ikke i frituren, skal på menuen - sammen med mange andre nye spændende tiltag. Blandt andet skal saucen ikke længere købes i spande, men i stedet laves fra bunden.

- Blandt andet bearnaisesaucen skal laves fra bunden, fortæller Gry.

Gry håber også på at alle medarbejderene i køkkenet går lige så meget op i at servicere kunder som hun gør, "kunden kan mærke om man er engageret i sit arbejde", fortæller hun.

I næste uge kommer ejeren på besøg fra Norge, og her skal Gry fortælle om de mange nye tiltag som hun planlægger for køkkenet. Om menuen udvides og om Gry skal stå for at rekutere personale til køkkenet skal først vise sig efter ejerens besøg.

- Jeg er glad for mine kollegaer, så indtil videre er jeg glad for at arbejde hos Last Stop Shop. Mange er her jo også hele dagen, så det er vigtigt at man nyder sit arbejde, afslutter Gry.

Skipperposten glæder sig til at følge Last Stop Shop i deres kommende forandringer af køkkenet, og til at se hvilke go' gamle danske retter der kommer på menuen.

Kommentarer & synes godt om