Louise Dubiel satte til middag gang i Hirtshals

Lørdag til middag gav Louise Dubiel koncert på Jepsens Plads i Hirtshals

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1374 dage siden

Lørdag klokken 12.00 trillede en mobil scene ind på Jepsens Plads og indeni var Louise Dubiel klar til at give koncert. 

Trods en smule vind var Gang i Danmark tilfredse og glade for de mange fremmødte, som under koncerten kunne nyde en kaffe og/eller bjesk fra Handelsstandsforeningens Aktivitetsvogn.

Arrangementet blev stablet på benene af Gang i Danmark i samarbejde med Hirtshals Handelsstandsforening.

Hvad er "Gang i Danmark"?

“Gang i Danmark” er en aktivitet som afvikles fra en mobilscene, der er selvforsynende med strøm via solpaneler på bilens tag, og som denne gangskal have plads på Jepsens Plads i Hirtshals. Planen med det relativt nye konceptet er at det skal skabe oplevelser, øge kundestrømmen, bygge loyalitet i forskellige byer i Danmark.

Gang i Danmarks fokus er at fastholde byernes kunder og udvikling af aktiviteter i byens handelscentrum. Initiativet bag Gang i Danmark bygger på kædetankegangen og er resultatet af 48 danske byers samarbejde.

Hvem er Louise Dubiel?

Louise Dubiel er en popsanger og singer-songwriter, der er mest kendt for at have deltaget i DK Talent 2009 med sangen Forpulet Perfekt.

Louise havde ikke mod på at sende et demobånd ind til et pladeselskab, men til gengæld turde hun stille op i et direkte tv-show og synge Forpulet Perfekt, nemlig Talent 2009, for mere end én million danskere i primetime fredag aften - og det gav pote, for så snart hun havde forladt scenen, tikkede der et par sms’er ind på mobilen.

To pladeselskaber viste interesse, så pludselig var dørene åbne og hun begyndte at skrive og skrive sange, der så blev til pladen Alle Kneb Gælder, som hus udgav på Universal i 2010. 

Kommentarer & synes godt om