Rygeriet i gågaden er lukket: ´´Vi kunne ikke leve på det´´

Rygeriet havde butik i Hirtshals i cirka 6 måneder, men omsætningen var alt for lav

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1311 dage siden

Omkring den 1. juni åbnede butikken Rygeriet i Nørregade, men nu står lokalerne igen tomme, efter et mislykkedes forsøg på at sælge vandpiber, e-cigaretter og andet rygeudstyr.

- Der var alt for lidt salg i december, januar og februar. Derfor har vi lukket butikken, for vi kunne slet ikke leve af det, fortæller ejeren David Johannesen til Skipperposten.

Rygeriet satsede på julesalget, men der var på ingen måde salg nok til at butikken kunne løbe rundt, og ligeledes så det ud i januar og februar. Derfor måtte butikken i slutningen af februar dreje nøglen om og satse på butikken i Norge.

- Vi har en butik i Norge som vi vil koncentrere os om, men måske kommer der i 2016 en form for salgsbil til Hirtshals, som kan sælge når der er sæson og turister, fortsætter David Johannesen.

Butikken havde i december, januar og februar-måned langt mindre salg end i de første fem måneder. Nu må de i stedet henvise folk til butikken på Mammutpladsen i Hjørring.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering