B75 var klar vinder af topbrag i 1. division

Lørdagens topkamp i 1. division imellem B75 og Viby BTK bød, til publikums tilfredshed

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Lørdagens topkamp i 1. division imellem B75 og Viby BTK bød, til publikums tilfredshed, på masser af spændende kampe. Men det til trods hev B75 en komfortabel hjemmesejr på 8-2 i hus. B75 stillede med følgende hold : Istvan Moldovan, Jakub Dorocinski, Martin Lund Nielsen og Emil Jangvik.

Trods det, at bordtennis er en individuel sportsgren, så var der en helt tydelig og fantastisk holdånd hos B75. Holdleder Peter Sundbæk fortæller:

- Vi har fundet den rette måde at forberede os til kampene. Vi spiser altid fælles morgenmad, og alle føler sig set, hørt og accepteret. Vi er ikke fokuseret på resultatet, vi fokuserer på glæden ved at spille bordtennis. Holdet består ikke blot af nogle fantastiske bordtennis-ekvilibrister, de er også hver enkelt i dag meget stærkere mentalt, end for blot 3 måneder siden. Vi har en livstese: Er det succes der skaber glæder - eller er det glæde der skaber succes ? Vi er ikke i tvivl.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering