Påskeaktiviteter på Nordsøen Oceanarium

Påsken står for døren og traditionen tro har Nordsøen Oceanarium et stort aktivitetsprogram

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Påsken står for døren og traditionen tro har Nordsøen Oceanarium et stort aktivitetsprogram for alle aldre hele påskeferien.  Nordeuropas største akvarium er stadig under ombygning og derfor lukket af, men der garanteres alligevel store oplevelser.  Gæsterne kan hver dag opleve et foredrag som omhandler hele processen med at udskifte den enorme akrylrude, lave ny scenografi, lys og indretning af det kæmpe akvarium. Gæsterne får også indblik i det store arbejde der ligger forud, med at indfange nye stimer til akvariet. Der er mulighed for at kigge ind i akvariet, og følge arbejdet live.

Hajer under kniven

Der er altid stor interesse fra gæsterne når vores guide tager en skalpel i hånden og skærer en fisk op og undersøger denne indeni. Mandag, onsdag og fredag i påskeferien er der pighajer der kommer under kniven, og gæsterne kan fra 1.parket følge med i dissektionen. Guiden tager os med på en rejse gennem dette dyrs spændende anatomi. ”Hajer er spændende, da de jo har en slags 6 sans, hvor de kan fornemme elektriske impulser fra omgivelserne, f.eks hjerteslag eller gællebevægelser fra en fiske gravet ned i sandet.  Det er pighajer vi skal skære i og de er spændende bl.a for at den jo har giftige pigge og samtidig er en af de få hajer vi spiser i Danmark.” Siger biolog Kristina Ydesen.

Underholdning med sang og leg

Påskedagene torsdag-søndag er der igen Krabbeshow på programmet. Vores egen guide Lasse underholder små og store med hans forrygende fortælling om krabben ”Kalle”. Det bliver garanteret sjovt! Foruden show, så kan børnene komme på kyllingejagt og vinde fine præmier. Disse oplevelser kombineres med kreativt værksted for de mindste. 

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering