Hirtshals Bibliotek lukker på første dag i maj

Den 1. maj er det slut med at gå på biblioteket i Hirtshals for en stund

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Hirtshals Bibliotek lukker den 1. maj på grund af ombygninger på Rådhuset. Det betyder at man fra den 1. maj og til juni, ikke har mulighed for at komme på biblioteket i Hirtshals.

- Vi skal have tid til at pakke biblioteket sammen og flytte det hele, og det nye hus skal også være klar til indflytning, siger lederen af Hirtshals Bibliotek, Adda Salomonsen, til Nordjyske.

Ud over Biblioteket skal Rådhuset også huse Lokalhistorisk Selskab, Skaga FM og Nordjyllands Politi, samt mødelokaler og sal, til brug af lokale foreninger.

- Mens Hirtshals Biblioteket holder lukket, har vi har etableret et midlertidigt afhentningssted i samarbejde med SuperBrugsen i Hirtshals. Her kan man hente bestilte og reserverede materialer i en forseglet pose med navn på - lige klar til at tage med, lyder det fra Adda Salomonsen. Materialerne kan bestilles på bibliotekets hjemmeside.

Der er forøvrigt øget lånetid i perioden hvor biblioteket flyttes. Det betyder, at lånte materialer ikke skal afleveres, før det biblioteket åbner i nye lokaler til juni.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering