En ny Facebook-side deler ´´Memes´´ fra Hirtshals

To unge mænd på 18 år starter ny Facebook-side - med et specielt og morsomt formål

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

To 18-årige mænd fra Hirtshals har for nylig startet en Facebook-side med navnet "Hirtshals Memes." Ideen med siden er at dele øjeblikke (red: billeder) fra Hirtshals og tilføje en tekst, der forvandler et kedeligt eller almindeligt hverdagsøjeblik i Hirtshals til en sjov vittighed.

Dette er en meme side, som omhandler livet i Hirtshals og menneskerne, som bor der.
Alt på denne side er for sjov. Næsten.

Det oplyses der i beskrivelsen på Facebook-siden.

De to unge mænd startede Facebook-siden den 13. juli, da de så en masse unge knægte, der susede frem og tilbage på deres scootere i Hirtshals. Stifterne af Facebook-siden kiggede på hinanden og sagde i kor: "Det der er en typisk Hirtshals-ting".

- Der startede det hele, og efter vi lancerede siden, gik det helt amok. Vi fik et hav af ”likes”, hvilket vi er rigtig glade for. Men vi har ingen intentioner om at blive kendte. Det hele er for sjov, og vi vil ikke vil hænge nogen ud, fortæller stifterne af Facebook-siden.

Facebook-siden har i skrivende stund 183 ”likes”, og tallet er fortsat stigende.

? Gå til Facebook-siden "Hirtshals Memes" ved at klikke her.

Her ses nogle af de "memes", som er blevet delt:

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 2.551* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering