Brand i maskinrum på Albatros 1: Passagerer ombord evakueret

Albatros´s maskinrum brød fredag aften i brand, og 30 ombordværende passagerer blev evakueret

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1216 dage siden

En større redningsaktion udspillede sig fredag aften ved Hirtshals, hvor Albatros 1's maskinrum pludselig brød i brand under en sejlads. Det oplyses, at minimum én person har været udsat for større mængder giftig røg.
Der har nu været brand to gange inden for tre dage ombord på turistfiskerbåden M/S Albatros 1. Denne anden brand var noget mere alvorlig end den første, da én person blev udsat for giftig røg, og yderligere én blev svimmel og utilpas efter hændelsen. To brandbiler, politi og politiets indsatsleder, læge, ambulance og SOK deltog i aktionen, da Albatros 1 blev bugseret i land af FRB14.
- Vi var ombord på Albatros, da der opstod brand. Alle blev evakueret og sejlet i land med Ostsee Star, oplyser passageren Jacob Bangsgaard til Skipperposten.
Det er ikke mere end to dage siden, at Albatros senest havde brand i motorrummet:
- Onsdag middag opstod der en mindre brand i M/S Albatros 1's bagerste maskinrum. Branden opstod, da noget brandhæmmende isolering omkring udstødningsrøret pludselig smeltede, hvilket resulterede i gløder og kraftig røg, skrev Skipperposten onsdag eftermiddag. Læs resten af artiklen her: Mindre brand i maskinrum ombord på M/S Albatros 1

 

Billeder

Privatfoto

Fotograf: Skipperposten - Christian Holm Pedersen

Privatfoto

Fotograf: Skipperposten - Christian Holm Pedersen

Privatfoto

Fotograf: Skipperposten - Christian Holm Pedersen

Fotograf: Skipperposten - Christian Holm Pedersen

Fotograf: Skipperposten - Christian Holm Pedersen

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering