Malerierne på Hirtshals Skole fornyes i disse dage

Malerierne på Hirtshals Skole fornyes i disse dage af kunstneren Jørgen Kallan

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Kunstneren Jørgen Kallan fornyer i disse dage de lettere medtagne billeder på Hirtshals Skole -specielt vægmaleriet af Ruth Falk, som i fremtiden vil være en del af skolens administrationskontor, skal restaureres.
- Ruth Falk malede vægmaleriet i 1966, og det er nu tredje gang på fem år, at jeg frisker det op. Første gang jeg gjorde det, var det slidt helt ned, fortæller Jørgen Kallan til Skipperposten.
Jørgen Kallan fortæller, at billedet, som før ombygningen blev fremvist i skolens aula, er blevet brugt blandt andet som fodboldmål i frikvarteret, men nu, hvor det vil være en del af administrationskontoret, får billedet lov at være i fred.
Jørgen Kallan blev oprindeligt valgt til at restaurere billederne på skolen, da han dengang havde restaureret et større værk i Den Svenske Sømandskirke.
 

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering