Fernisering i eftermiddag: Kunst på tværs i Hirtshals fyr

Fredag er der på Hirtshals fyr fernisering af forskellige kunstværker af forskellig oprindelse

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Fredag den 24. juli klokken 15.00 er der mulighed for at deltage i ferniseringen af kunstværker af meget forskellig oprindelse. Tværkulturel Forening i Hirtshals står som arrangør af dagens arrangement, der blandt andet byder på værker af to colombianske kunstnere. Udstillingen åbnes af Peter Duetoft.
- Nogle af kunstnerne er danskere, der har deres rødder her i landet, mens andre kun har boet i Danmark i få år, oplyses der.
En af kunstnerne, Luis Francisco Torra Santos, har boet i Hirtshals i cirka to år og udstiller malerier af høj kvalitet. Luz Marina Espinosa Jaramillo har ligeledes boet i byen i et par år, og hendes bidrag til udstillingen består af flotte, syede kunsthåndværker.
Fra Danmark udstiller den lokale Knud Normann Christensen forskellige træskulpturer, der alle er lavet af træ fundet i lokalområdet. Endelig udstiller Lindy Freddy Toft en lang rækker malerier med mange forskelligartede motiver og teknikker.
Foreningen ønsker med udstillingen at pege på kunst som en katalysator til at mødes på tværs af kulturelle forskelle.

 

Åbningstider for udstillingen
Fredag d. 24.07.2015 fra klokken 15.00 til 17.00
Lørdag d. 25.07.2015 og søndag d. 26.07.2015 fra klokken 13.00 til 17.00

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering