Skippermedier bliver moderselskab for fire webaviser

Omlægning af virksomheden betyder at Skippermedier nu råder over fire webaviser

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Skippermedier vil fremover blandt andet drive lokalaviserne Skipperposten og Hjørringposten - og allerede nu er arbejdet i fuld gang.

Skipperposten stifter nyt moderselskab med idéen om at samle alle fire lokale webaviser under ét tag - det administrative arbejde er allerede i fuld gang.

Skippermedier har bestemt at have Skipperposten og Hjørringposten som flagskibe, hvilke i stigende grad vil øge produktionen. Med det nye moderselskab understreges ambitionen om at forstærke produktionen af nyheder, videoindslag og andet generelt indhold i webaviserne.

- Vi ser et strategisk match ved at samle vores fire aviser under et moderselskab, og da vi fortsat har ambitioner om at vokse, ser vi et stort potentiale i denne beslutning som vil betyde at selve administreringen af aviserne bliver langt nemmere, siger Christian Holm Pedersen, direktør i Skippermedier.

- Vi ser samtidig en stor fordel i, at vi styrker vores platforme, enten med opdateringer i webavisernes gennerelle struktur eller med mindre ændringer på en eller flere af vores platforme, hvilket vil gøre det at læse nyheder til en struktureret oplevelse, fortsætter han.

Derudover understreger direktøren også, at den nuværende salgsstrategi vil ændre sig i det fremtidige Skippermedier og at både tidligere og nye kunder er velkomne til at høre nærmere, om de nye tiltag indenfor annoncering.

- Vi glæder os meget til at komme i gang og vi ser det som en spændende udfordring nu at have flere afdelinger at administrere på én gang, afslutter Christian Holm Pedersen.

Skippermedier har allerede påbegyndt omlægningen og Skipperposten, samt Hjørringposten, vil efter planen påbegynde produktionen på fuld tryk igen efter årsskiftet.

FAKTA:

  • Skippermedier er stiftet med det formål at ligge de fire webaviser sammen.
  • Skippermedier starter i første omgang med flagskibene Skipper- og Hjørringposten.
  • Skippermedier planlægger indenfor kort tid at åbne yderligere aviser i landet.
  • Der foretages ingen ændringer i arbejdsforhold, alle medarbejdere overføres.
  • Alle aviserne får nye logoer, som afspejler Skippermediers logo.
  • Avisernes CVR-numre opløses og ligges under Skippermedier.

► Besøg Skippermediers hjemmeside ved at klikke her

Kommentarer & Synes godt om