Tversted Jazzy Days går efter Live Jazz-prisen

Tversted Jazzy Days håber på stemmer som forhåbentlig vil udløse fornem pris

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Traditionen tro kårer JazzDanmark og Koda årets danske livejazz-arrangør ved Danish Music Awards Jazz. Igen i år kan både musikere og publikum stemme, og de to gruppers stemmer vægtes lige højt når den endelige vinder af den prestigefyldte pris skal findes.

Tversted Jazzy Days ønsker din hjælp til at blive indstillet til prisen, og der opfordres derfor på Facebook til, at du afgiver din stemme (tryk på linket i bunden af artiklen):

- Efter dette års Tversted Jazzy Days, måske den bedste festival nogensinde, vil det vist være fortjent, og det er en STOR hjælp, hvis du vil indstille Tversted Jazzy Days til Live Jazz Prisen 2015, sådan skrives der på Tversted Jazzy Days Facebook-side.

Afstemningen løber til og med søndag den 22. november, og den endelige vinder annonceres ved Danish Music Awards Jazz-showet i Bremen Teater den 30. november.

Ved sidste års uddeling løb Gladsaxe Jazz Klub med prisen - der kan ikke deltages to år i træk.

► Du kan afgive din stemme ved at klikke her

Kommentarer & Synes godt om