De kolde piger og drenge bader fra Husmoderstranden

På hverdage året rundt svømmer ´´De kolde piger og drenge´´ fra Husmoderstranden

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Der findes omkring 22.000 vinterbadere i Danmark, omkring halvdelen af disse går i vinterbadeklubber, mens resten bader privat. Alligevel findes der i Danmark 11.000 registrerede vinterbadere, og nogle af dem bader hver morgen fra Husmoderstranden i Hirtshals.

På hverdage fra klokken 07.00 og til klokken 08.00, og i weekender og på helligdage fra klokken 08.00, mødes vinterbaderklubben "De "kolde" piger og drenge" på parkeringspladsen, lige oven for Husmoderstranden. Derefter gåes der i samlet flok ned på stranden, hvor tøjet smides og badningen kan sætte ind.

- Vi vil gerne at bosiddende og gæster, der lægger vejen forbi Hirtshals, bliver bekendte med, at badeklubben eksisterer og at alle er velkomne til at deltage, fortæller Lis Durhuus til Skipperposten.

Læs mere på klubbens hjemmeside: www.dekoldepigerogdrenge.dk.

Vandtemperatur

Dagens vandtemperatur ved Hirtshals lyder på 10,5 grader, beregner DMI.

Foto: dmi.dk

Derfor er vinterbadning godt for Helle

- Når man hopper i koldt vand  (under 20 grader) udløses der kuldechok i kroppen. Det viser sig som gisp, hyperventilation, hurtig puls og øget blodtryk – og de perifere blodkar trækker sig sammen, fortæller kuldeforsker Teit Mantoni om den helsebringende virkning, som vinterbadning har på kroppen.

- Det virker som en slags motion for blodkarrene, siger han og forklarer, at blodkarrene trækker sig sammen i det kolde vand og igen udvider sig, når de kommer op af det kolde vand og atter bliver varme. Blodkarrene ’motionerer’, som han kalder det.

Kuldeforskeren fortæller, at vurderingen af, hvor sundt vinterbadning er, primært beror på vinterbaderes egne rapporteringer om færre sygedage og færre luftvejsinfektioner. Men det beror også på viden om, at kroppen bliver mere modstandsdygtig, når den udsættes for den slags blodkars-træning (noxiske stimuli), som vinterbadning er.At der i kroppen altså opstår en såkaldt let immun-modulation.

Derudover, fortæller Teit Mantoni, at vinterbadning udløser belønningsstoffer i hjernen.

Og det kender 38-årige Helle Møller Jacobsen udmærket til. Hun begyndte sidste år som vinterbader og for hende er det primært den psykiske del, der tæller.

- Jeg er fuldstændig høj lige efter en dukkert i det kolde vand, fortæller hun. Og hun synes faktisk effekten varer ved hele dagen.

- Det er lidt ligesom efter en god løbetur. Man får en form for adrenalinkick, og man bliver så tilfreds og har det fantastisk godt i kroppen bagefter, siger hun og fortsætter:

- Og så synes jeg altså også, at det er fedt, når folk kommer forbi og synes, at vi er seje, når vi trodser is og sne og hopper i det kolde vintervand. - Og hun tilføjer, at hun egentlig også synes det er sjovt, hvis folk kigger og tænker, at de ikke er rigtig kloge.

Det begyndte ellers helt naturligt. Hun og en veninde plejede at løbe sammen langs vandet, og tidligt på sommeren sidste år besluttede de sig for at løbeturen skulle afsluttes med en dukkert.

Og så er vi sådan set bare fortsat og aldrig rigtig holdt op med det, siger hun og fortæller, at hun heller ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig at stoppe.

Nu har hun og veninden meldt sig ind i en vinterbadeklub, og dyppene i det kolde vand er sat lidt mere i system.

- Nu går vi i sauna først og så ud i vandet og tager i alt tre omgange i saunaen og tre dukkerter, når vi er af sted, fortæller hun.

Helle har aldrig rigtig haft tendens til at blive forkølet eller syg, så om vinterbadningen har en effekt på den fysiske sundhed, tør hun ikke vurdere, men at det løfter humøret og påvirker psyken er hun helt overbevist om.

Afsnittets kilde: www.dekoldepigerogdrenge.dk

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering