837 kasser laks stjålet: Politiet jagter tyvene i Hirtshals

Fredag aften blev en trailer med 837 kasser fersk laks stjålet - politiet jagter nu tyvene

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1081 dage siden

Fredag aften blev en trailer med 837 kasser fersk laks stjålet i Hirtshals. Traileren blev dagen efter fundet tom ved Hirtshals Transportcenter. Politiet forsøger nu at finde tyvene og opfordrer alle, der har set noget eller ved noget om tyveriet, til at ringe 114.

- Vi hører gerne fra folk, der har set traileren blive tømt et sted. Det er nok ikke sket på selve transportcenteret, lyder det fra Peter Skovbak, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Traileren blev stjålet fredag den 30. oktober, mellem klokken 18 og 21, fra parkeringspladsen ved Nordic Marine Oil. Fiskene i traileren har angiveligt en værdi på nogle hundrede tusinde kroner, som tilhører virksomheden Seawell i Hirtshals.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering