Succesfuld start hos Salon Signe i Bjergby

Signe Leed Thomsen åbnede i november 2015 dørene til Bjergbys nye frisørsalon

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Signe Leed Thomsen åbnede den 15. november 2015 dørene, til sin nye frisørsalon i hjertet af Bjergby. Signe overtog pr. den 1. november 2015 frisøren Klip-in, efter den daværende ejer Mire Larsen. Efter noget renovation og personlige præg, åbnede Signe i november salonen.

Signe fortalte til Skippermedier i oktober 2015:
- Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig, og da chancen bød sig, slog jeg til.

Den nye frisør i Bjergby er kommet rigtig godt fra start, og allerede nu har flere arrangementer været afholdt i butikken. På salonens Facebook-side har der gennem december også været afholdt flere konkurrencer - blandt andet hvor der kunne vindes en gratis klipning.

Den 25. januar afholder Salon Signe pigeaften, med masser af tips og tricks til at sætte og pleje håret, derudover kommer også Miss Sophie fra Tornby Neglesalon og ordner negle - alle biletterne til eventen er allerede udsolgt.

Kommentarer & Synes godt om