Nyudnævnt ambassadør skal løfte eksport i Vendsyssel

Ny ambassadørs opgave bliver at fremme vækstmuligheder for firmaer i Vendsyssel

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Claus Engen fra Jyske Bank Vendsyssel er blevet uddannet til eksportambassadør. Hans opgave bliver at fremme internationale vækstmuligheder for firmaer i Vendsyssel.

En lokal virksomhed har et fantastisk produkt, som den gerne vil sælge i andre lande, men hvordan skaffer man den risikovillige kredit, der skal til for at få produktet ud over rampen?.

Præcis det spørgsmål stiller massevis af små og mellemstore virksomheder, og nu er mange af dem kommet betydeligt tættere på svaret.

Claus Engen, Erhvervsrådgiver hos Jyske Bank Vendsyssel, er blevet uddannet til eksportambassadør af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har han fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF.

Godt for lokalsamfundet

Den nyuddannede eksportambassadør har store forventninger til sin nye rolle.

- I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for væksten hos mange firmaer i Vendsyssel. Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv mindre virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt element i lokalsamfundets økonomi, forklarer Claus Engen.

Han påpeger, at virksomheder i Vendsyssel oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder - også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 2.551* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering