Færgekroen fornyes og genåbnes torsdag med et brag

Færgekroen undergår i denne uge forandringer og genåbnes på torsdag med et brag

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

I denne uge fra mandag og til torsdag aften fornyes Færgekroen's lokaler centralt i Nørregade. Færgekroen får i ugen blandt andet besøg af malerfirmaet Lykke Hansen, som med pensel og spand skal friske stemningen op i den flotte krostue. Derudover får kroen også nye gulvtæpper og nye stole.

- Vi gør det i februar da det er en af de stille måneder og nu er det nok omkring 10 år siden at der sidst blev fornyet tilsvarende og gulvtæppet er måske 20 år gammelt, så det er en tiltrængt fornyelse, fortæller Christian Winther Borup til Skipperposten.

Den forhenværende gullige farve på væggene erstattes med en "næsten-hvid-farve", dog endnu ikke helt hvid, som vil få kroen til fremstå en smule lysere. Derudover males også træpanelerne på væggene.

Færgekroen inviterer til "relaunch" torsdag klokken 18.00, hvor der serveres øl til 10 kroner, Mokaï til 20 kroner og 10 shots for 100 kroner. Derudover fortæller Christian Borup, at boblerne også vil flyde og at der måske rekvireres livemusik til den store genåbningsfest.

Færgekroen er lukket mandag, tirsdag, onsdag og torsdag indtil klokken 18.00.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering