Snigpremiere: Smag årets bjesk før alle andre

Vil du være med til at få en helt eksklusiv snigpremiere på Årets Bjesk?

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Når Hirtshals Museum byder indenfor til Bjeskaften, er der ikke blot mulighed for at høre nærmere om de forskellige planter, der i tidens løb er blevet brugt til at krydre nordjydernes yndlingsbrændevin. Det vil også blive belyst, hvordan traditionerne omkring bjesken bliver troligt ført videre i bjesk-connoisseur Signe Hansens ånd.

Udover at man kan få den lille tørst slukket ved smagsprøver på forskellige bjesk fremstillet på museet, vil der også være en helt eksklusiv snigpremiere på Årets Bjesk anno 2016, som ellers først vil være i handlen umiddelbart efter kåringen af Årets Sild på Nordsøen Oceanarium den 29. april.

Og medbringer man selv en hel flaske Brøndums Snaps, kan man endda få lavet sin helt egen flaske bjesk efter lokale og autentiske opskrifter - måske en flaske af Hugos ’Båjwåj’ eller en flaske ’Visdomsdråber’.

Bjeskaftnen foregår på Hirtshals Museum, Sophus Thomsensgade 6, onsdag dden 17. februar, klokken 19.00 til 20.00. Smagsprøver er inkluderet i entréenprisen.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 29.627* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering