På grund af overflytning til ny udbyder kan der opstå problemer, og/eller fejl, på siden. Vi forsøger at rette problemerne hurtigst muligt.

Byggeriet på ´Det nye Grønne Hjørne´ begynder i dag

Efter omkring to års planlægning er tiden i dag kommet hvor mænd og maskiner tager over

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Efter omkring to års planlægning, fondansøgninger, finansieringsplaner, entreprisekontrakter og meget andet, er tiden i dag kommet, hvor det nu ikke længere er papirer, tegninger, planer og ønsker, fra og med i dag er det nemlig mænd og maskiner der tager over og arbejdet med ombygningen af Det Grønne Hjørne i Horne begynder.

» Forventeligt er arealet tæt på færdigt ved udgangen af september, derefter kommer sleve tilplantningen, som vil ske i efteråret. «

- Kristian Andersen

Det nye Grønne Hjørne i Horne kan med stor chance blive Hjørring Kommunes mest professionelle Skateanlæg, og samtidig designet af den profesionelle arkitekt, Teit Andersen, som har lavet mange store anlæg i København, men også i udlande som for eksempel Indien. 

Dertil skal der etableres en cirkelformet multibane, en legeplads, samt et stort overdækket torveareal. Planen er at skabe grobund for endnu flere fælles arrangementer i Horne. Bålhytte med shelter og en svævebane er også med i byggeplanerne. Bålpladsen reetableres, ligesom beplantningen bliver frisket op med nye træer og områder med fritgroende græs.

Læs også: Sådan bliver ´´Det Nye Grønne Hjørne´´ i Horne »

Den samlede anlægssum er på hele 1,6 milioner kroner, og pengene er tilvejebragt via fonde, Hjørring kommune, lokale aktører og ikke mindst mange lokale bidrag, der tilsammen har skaffet hele 130.000 gode danske kroner, til det nye flotte projekt i Horne.

Kommentarer & Synes godt om