Notice: Undefined index: id in /var/www/skipperposten.dk/public_html/pages/Artikel.php on line 29

Sådan var vejret på Sankthans 24 år tilbage

Gå 24 år tilbage i tiden, og se hvordan vejret var på Sankthans i 1992

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Sådan bliver Sankthans-vejret i dag:

Meget varm og ustabil luft strømmer fra Sydvest- og Centraleuropa op over Danmark i dag på Sankthans. På grænsen mellem den meget varme luft og væsentligt koldere luft over Nordsøen og de Britiske Øer, dannes en ret aktiv frontzone, der langsomt i løbet af i dag og i nat bevæger sig ind over det nordvestlige Danmark.

I frontzonen kan der dannes områder med kraftig regn, hvor der kan falde mere end 24 milimeter på 6 timer. I den meget varme luft øst for fronten, kan der dannes kraftige byger med torden, og det kan medføre lokale skybrud, hvor der kommer mere end 15 milimeter på 30 minutter.

Dagen bliver med kraftigere og mere omfattende byger. Det vil fortsat fortrinsvis være den nordvestlige del af landet, der i dag og i aften har den største risiko for store regnmængder. Der er således meget stor usikkerhed om, hvor de største regnmængder vil falde, og der vil være store regionale forskelle.

Altså et rimelig kedeligt Sankthans-2016-vejr. Se herunder hvordan vejret har været 24 år tilbage.

Sådan har Sankthans-vejret været, 24 år tilbage i tid.

2015 blev langt de fleste steder i landet en solrig og tør aften. Temperaturen lå mellem 14-17°C, og vinden var let til jævn.

2014 bød på blandet vejr, men generelt var det køligt og overskyet de fleste steder. Den sydvestlige del af landet blev ramt af byger.

2013 blev en ganske pæn aften med let vind og tørvejr de fleste steder.

2012 var en kølig aften med spredte byger.

2011 var en skyet og kølig aften med spredte byger.

2010 blev andet år i træk med stort set perfekt sankthansvejr langt de fleste steder. Vi oplevede således igen svag vind, tørt vejr, ca. 15-18°C og fik i tilgift en fantastisk, næsten fuld måne at gå hjem til.

2009 bød på svag vind, tørt vejr, ca. 15°C og en smuk solnedgang.

2008 var en blæsende, kølig men overordnet tør aften med kraftig vind fra vest. Temperaturer på 10-16°C.

2007 var flot aften med let til jævn vestlig og sydvestlig vind og temperaturer på 14-17°C.

2006 var nok så solrig, tør og med temperaturer på 15-19°C.

2005 bød på svag vind, lunt og tørt vejr og solskin.

2004 var blæsende fra syd og sydøst, kraftige byger mange steder, omkring 14°C.

2003 var meget våd og blæsende over det meste af landet.

2002 og 2001 bød på overvejende tørt vejr og temperaturer mellem 15 og 20°C.

2000 var lidt trist med regn og torden.

1999 var køligt, men solen tittede frem mellem bygerne.

1998 var tør og solrig - en aften der indbød til bålfest til langt ud på aftenen.

1997 bød på lidt af hvert - nogle måtte have paraplyerne frem, mens andre fik en nedgående sol at se.

1996 var tør omend kølig.

1995 og 1994 bød begge på udevejr, men det var kun i 1995, at man kunne undvære sweateren eller vindjakken.

1993 var paraply-vejr mange steder i landet.

1992 forrygende sankthansvejr med aftensol og ingen vind. Juni havde dog været så tør, at der var bålforbud mange steder

Kommentarer & Synes godt om