28 bands fra nær og fjern klar til Musik Under Trappen

I dagene fra den 22. til den 29. juli går det endnu engang løs på Vesthavnen i Hirtshals

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Nu er det lige før det går løs på Vesthavnen i Hirtshals. Det bliver i dagene fra fredag den 22. til fredag den 29. juli – begge dage inklusiv. Til årets musikbrag står Hirtshals Musikforening for serveringen af masser af musik på Vesthavnen i Hirtshals, det er den 18. udgave af det fantastiske sommerarrangementet. 

- Vi har som altid været i nogenlunde god tid med forberedelserne, for selvom vi har en vis rutine efterhånden, så skal vi være skarpe hele tiden. Vi kan godt li' at hæve overliggeren. Vi har en stærk bestyrelse med mange forskellige kompetencer, så vi har et rigtig stærkt hold der brænder for fortsat at lave kultur her i byen, fortæller Rasmus Jespersen, formand for Hirtshals Musikforening.

Temaaftener til Musik Under Trappen

Til Musik Under trappen i år, er hele 28 bands klar til at gå på scenen. Omkring halvdelen af artisterne er fra Hjørring Kommune, og resten kommer fra andre dele af landet, sågar også helt fra England. Det er stadig sådan, at ingen af musikerene får noget honorar, bortset fra hovednavnet onsdag i uge 30. Igen i år er der masser af forskellige musikalske genrer på programmet. Blandt anden rock, pop - primært i weekenderne - kor, irsk, country og meget andet.

 » Vi får henvendelser fra nær og fjern – fra bands der gerne vil
spille på festivallen -  og det skal vi stadigvæk huske at påskønne.

- Fortælles der fra Hirtshals Musikforening

En onsdag med et sjovt mash-up

- Siden 2008 har vi kunne præsentere et stort dansk musiknavn - ganske gratis - på vores havnescene, som kun er stillet op denne ene aften. Johnny Madsen, Susi & Leo, Erann DD, Dodo & The Dodos, Poul Krebs, Rasmus Nøhr og Lars Lilholt har tidligere haft æren. I år byder vi som mange ved på 2 - meget forskellige - hovednavne. Nabiha og Ib Grønbech, fortælles der fra Musikforeningen.

- Vi har fået masser af positive tilkendegivelser om, at folk glæder sig til at opleve så forskellige artiser. Smag og behag er jo som bekendt forskellig, men der er ingen tvivl om at vi satser på at ramme bredt med vores valg, og vi tror at der venter publikum på havnen en unik oplevelse, og vi opfordrer til at folk dukker tidligt op. Der er musikalsk opvarmning allerede fra kl. 18.00 og grisefest med helstegt pattegris med tilbehør for kun 60 kr. pr. coveret, fortsættes der.

Ugen byder på navne som McKinleys, engelske Hawkeye & Hoe, danseorkestre som Tøt City Band, Petrols, No Good og Popfars, upcoming folk som R. NOOR og Kejser Larsen, hårdtslående Ford-T og rutinerede navne som The Irish Waterfalls og Klub 99.

Hele programmet kan tjekkes på www.hirtshalsmusikforening.dk eller på Facebook.

Musik Under Trappen med stor opbakning

- Vores hjælpere er klar igen iår. Både privatpersoner, foreninger og virksomheder har valgt at give et nap med omkring arrangementet. Vi får en god arbejdskraft, og de får en sjov og social oplevelse retur. Det er lækkert at Musik Under Trappen har et godt navn, og folk er klar til at bakke op. Tilbage er blot at håbe på et fornuftigt sommervejr. 28 bands er klar og hjælperne er klar til gi' den en skalle, slutter Rasmus Jespersen fra HMF

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 29.544* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering