Charlotte Bøving holder foredrag i Hirtshals Idrætscenter

Den 12. december afholder Charlotte - kendt fra DR2 - foredrag i Hirtshals Idrætscenter

Vendsyssel På Vægten og HIFFI inviterer den 12. december til foredrag med Charlotte Bøving i Hirtshals Idrætscenter - arrangementets titel: "Lægen flytter ind".

Charlotte Bøving, praktiserende læge i Varde, og kendt fra DR2's tv-program ”Lægen flytter ind", kommer mandag den 12. december til Hirtshals og disker op med foredrag og underholdning, som bestemt ikke er værd at gå glip af.

Ved foredraget er nogle af emnerne sundhedsfremme og sundhedstilstand, men Charlotte har flere presserende emner at trække op af lægetasken. Charlotte Bøving sætter også fokus på at det rent faktisk kan ses på bundlinjen, både menneskeligt men også økonomisk, når man italesætter sygdom og forebyggelse. Så det på den måde kommer den enkelte til gode i eget liv.

Under foredraget vil Charlotte også komme ind på nogle af de opleveler, som hun selv gjorde under optagelserne til tv-programmet på DR2.

Arrangementet afholdes med unummererede siddepladser og dørene åbnes klokken 19.00.
Varigheden er 1 time og 30 minutter.
Adressen er: Hirtshals Idrætscenter - Halvejen 4, 9850 Hirtshals.

 

Kommentarer & Synes godt om