På grund af overflytning til ny udbyder kan der opstå problemer, og/eller fejl, på siden. Vi forsøger at rette problemerne hurtigst muligt.

Kom til julemesse hos Astrup-Sønderskov Friskole

I dag - 2. søndag i advent - afholdes der på Astrup-Sønderskov Friskole stor julemesse

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Læs artiklen, med billeder og video, fra arrangementet her: Stor & Flot Julemesse På Astrup-Sønderskov Friskole​

I dag fra klokken 10.00 afholdes der på Astrup-Sønderskov Friskole Julemesse, hvor du udover julestemningen også kan være med til at støtte lokalsamfundet og skolen i Astrup.

Ved dagens arrangement vil der være rig mulighed for at dykke ned i de mange forskellige boder, snakke med kunstnere og andre fremmødte, der hellere end gerne fremviser og fortæller deres hobbyer.

Ved julemessen kan du støde på malerier, smykker, trædrejning, keramik, glaskunst, hjemmebrygget øl, raku-brændt keramik & drivtømmer. Der vil samtidig være mulighed for at høre om kostrådgivning og energiterapi.

På messen er der salg af kaffe/te, gløgg, æbleskiver, brændte mandler, hjemmebag og mange andre lækre julesnacks.

Workshop i juledekorationer

Fra klokken 11.00 til klokken 14.00 afholdes der workshop, hvor du har mulighed for at lave din egen og unikke juledekoration med vejledning fra Mie, som har flere års erfaring med dekorationer og blomsterbinding - det koster kun 50 kr. at få undervisning, dette inkluderer materialerne til dekorationen

Der vil være et bredt udvalg af materialer til dekorationerne, blandt andet oasis, lys, ler, skåle og fade. Det ses dog gerne at du selv medbringer et fad eller en skål, som egner sig til en dekoration. På den måde bestemmer du også helt selv størrelsen på din dekoration.

Tilmelding påkrævet: Du kan tilmelde dig dekorations-undervisningen ved at skrive/ringe til 60609549.

 

Der opkræves ikke entré til julemessen, men i samme stil som sommerens kunstmesse, vil der være entré-lotteri hvor hvert lod koster 20 kr.

Astrup-Sønderskov Friskole sørger for mange fine præmier i lotteriet - og når man vinder, kan man frit vælge sin præmie.

Kommentarer & Synes godt om