Få et gratis lift til og fra Hirtshals på lille juledag

Har du familie, venner eller bekendte som skal til eller fra Hirtshals til jul så er der penge at spare

Spar udgifterne i transport op til jul, hvis du skal holde den sammen med venner, familie eller bekendte, som kommer langvejs fra - eller bor langt væk.

Købmandskæden SPAR tilbyder den 23. december gratis transport mellem de forskellige SPAR-butikker landet over, det sker når der kører SPAR-busser på dagen og allerede nu er tilmelding en mulighed på hjemmesiden.

På turen er det det er tilladt at medbringe baggage svarende til en kuffert og en håndbaggage og der må tilmed nydes mad og drikke på turen - dog må glas og porcelæn ikke benyttes. Samtidig forbeholdes retten til at afvise passagerer som er synligt berusede, højrystede eller på anden vis har en adfærd, som er til gene for andre passagerer. 

Bussen som kører til og fra Hirtshals kaldes "Rute 22B" og den kører ruten Aalborg - Lønstrup - Hjørring - Hirtshals - Tversted. Der er mulighed for at skifte mellem busserne ved de forskellige SPAR-butikker omkring i landet, dog er SPAR i Odense og Aarbus undtaget.

Læs mere om SPAR-busserne på følgende hjemmeside: Få et gratis lift hjem til julen med SPAR.

Kommentarer & Synes godt om