På grund af overflytning til ny udbyder kan der opstå problemer, og/eller fejl, på siden. Vi forsøger at rette problemerne hurtigst muligt.

Nye forhold for rejsende på Hirtshalsbanen i det nye år

I det nye år vil der ikke længere kunne findes billetautomater i Nordjyske Jernbaners tog

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Passagere som rejser med Nordjyske Jernbaner - herunder også Hirtshalsbanen - vil i det nye år opleve nogle radikale ændringer, blandt andet fjernes billetautomaterne i togene og allerede fra årsskiftet vil også nogle af de ny anskaffede tog begynde at køre på Hirtshalsbanen, for at teste disse, før de sættes i drift mellem Frederikshavn og Skørping til sommer.

Nordjyske Jernbaner fortæller, at der vil blive opsat ekstra billetautomater på nogle af de større perroner - herunder Hirtshals, Tornby og Hjørring - som dispensation for de manglende billetautomater i togene.

Vores nye tog vil kunne ses på Hirtshalsbanen allerede fra starten af 2017, vi har planer om at togene skal afprøves på denne strækning, og Skagensbanen, før de sættes i drift i resten af Nordjylland.

- afslører direktør for Nordjyske Jernbaner, Peter Hvilshøj, overfor Skipperposten.

Direkte fra Hirtshals til Skørping

Når Nordjyske Jernbaner overtager driften fra DSB mellem Aalborg og Frederikshavn, vil det på sigt blive muligt at køre med Hirtshalsbanen, direkte fra Hirtshals og til Skørping. Det bliver dog ikke muligt fra starten, da signalerne ved sporene på Hirtshalsbanen er moderniseret, mens signalere på DSB's nuværende stræning er af ældre dato.

Fra år 2018 er det dog planen, at man skal kunne køre med toget direkte fra Hirtshals til Skørping.

Vi er fantastisk glade for støtten fra vores passagere, og vi håber at de føler at produktet bliver bedre og er trygge med vores fremtidsplaner.

- fortæller direktør for Nordjyske Jernbaner, Peter Hvilshøj, til Skipperposten.

Flot fremgang for Hirtshalsbanen i år

Nordjyske Jernbaner har oplevet en helt fantastisk stigning på passagertallene i 2016, faktisk er stigningen på 4,5% i forhold til 2015. Man regner med yderligere fremgang nu hvor DSB's strækning overtages til sommer.

Samtidig er Nordjyske Jernbaner med i "Passagerpulsen", som giver passagerer mulighed for at bedømme service og drift af togene, og resultaterne er for 2016 rigtig gode.

Vi kommer hos Nordjyske Jernbaner til at gå ekstra meget op i serviceniveauet fremover, mens NT kommer til at stå for billetsalg.

- afslutter Peter Hvilshøj.

Samarbejde med rederierne i Hirtshals

Nordjyske Jernbaner vil også arbejde på at skabe en samlet billet i sammerbejde med rederierne i Hirtshals, så færge- og togrejsende kan nøjes med at købe én enkelt billet, som kan fungere som gyldig hjemmel til både færge og tog. Dette tiltag er dog fortsat i idéfasen hos Nordjyske Jernbaner.

Kommentarer & Synes godt om